Hvem profiterer på det nye elnet?

Dette er en kritisk gennemgang af hvem der har konkret interesse i Nyt elnet Sydsjælland, Lolland og Falster. Energinets nye 400 kV-luftledning og 220 kV-kabler gennem Sydsjælland, Lolland og Falster. Pengene kommer fra alle danskere via elregningen. Aftagerne er nogle få storforbrugere. Denne side dokumenterer asymmetrien.

Foretrækker du faktuel oplysning uden vinkling? Læs den neutrale variant af samme materiale → (samme fakta, anden tone).
Hovedpointe: 5,0 milliarder kroner finansieret over alle danskeres elregning, også elregningen for de borgere der lige nu mister værdi eller hele ejendomme. Pengene betaler infrastruktur der primært tjener: Microsofts datacentre på Sjælland, en industriel PtX-fabrik på Lolland, og el-eksport-kapacitet til Tyskland og Centraleuropa. Hver enkelt komponent er offentligt dokumenteret. Helheden, at borgerne betaler og store virksomheder modtager, fremlægges aldrig som ét billede.

1. Du betaler. Uanset om du er nabo eller ej

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under KEFM. Anlægget koster 5,0 mia. kr. i fast 2025-priser. Finansieringen sker via transmissions-tariffen, en del af elregningen som alle danske el-forbrugere betaler.

Det betyder konkret: når Energinet eksproprierer en bolig på Sydsjælland, sender selskabet samtidig regningen for anlægget videre til den eksproprierede borger via deres elregning, sammen med alle andre el-forbrugere i landet. Det fremgår sjældent af kommunikationen til lodsejere.

Tidsplanen er anlægsstart 2028, idriftsættelse 2033. Strækningen Nørre Radsted-Rødby er allerede udsat fra maj 2026 til december 2029. Rigsrevisionen dokumenterede i april 2026 at 70 % af Energinets elnetprojekter er forsinkede. Så de borgere der bliver påvirket nu kan se frem til en lang og uforudsigelig proces.

2. Politiske beslutninger der gør det lettere at ekspropriere dig

Den brede aftale af 12. december 2024 om "Hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet" indfører to mekanismer der svækker borgerens stilling:

Aftalen blev forhandlet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og fem partier i Folketinget: SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre. Ingen af de berørte borgere på Sydsjælland eller Lolland-Falster har stemt direkte om den. Lobbyorganisationer som Datacenter Industrien, Green Power Denmark og Dansk Industri har derimod offentligt presset på, og Datacenter Industrien sendte den 22. oktober 2024 et formelt bilag (DIU bilag 7) til Folketinget med konkrete forslag til AI-strategien.

3. Hvem får strømmen?

a) Microsoft: den tydeligste enkeltvinder på Østsjælland

Mens Energinet eksproprierer på Sydsjælland, åbnede Microsoft den 26. marts 2026 tre datacenter-campusser i Høje-Taastrup, Køge og Roskilde, tilsluttet samme transmissions-rygrad som Nyt elnet Sydsjælland forstærker. Microsoft har sikret sig:

Strømmen leveres gennem 400 kV-stationen AC Lindehøj ved Solhøj, som samtidig er det planlagte landingspunkt for Energiø Bornholm-kablet (1,2 GW). Den fysiske kobling Microsoft ↔ AC Lindehøj ↔ Energiø Bornholm ↔ Sjællands transmissions-rygrad er dokumenteret i hver sin officielle pressemeddelelse. Men de fremlægges aldrig som ét sammenhængende investerings-program.

Microsofts navn nævnes ikke i KEFM's eller Energinets offentlige kommunikation om Nyt elnet Sydsjælland. Borgere der eksproprieres, kan ikke finde et samlet svar på hvem infrastrukturen i sidste ende er bygget for.

b) European Energy: PtX i Nakskov med 1,2 TWh årligt elforbrug

European Energy bygger et Power-to-X-anlæg i Nakskov, designet til at producere 100.000 ton e-metanol om året til skibsfart og plast-industri. Energiforbruget på cirka 1,2 TWh om året gør anlægget til én af Danmarks største enkelt-aftagere af elektricitet. Energinet anerkender selv at de nye 220 kV-kabler til Lolland-Falster er en forudsætning for at PtX-anlægget kan drives økonomisk realistisk.

Investeringen i fase 1 er 2-3 mia. kr. i privat kapital. Men transmissions-infrastrukturen, der gør forretningsmodellen mulig, er offentligt finansieret af alle danskere. Privat gevinst, offentlig regning.

c) Energiø Bornholm + tysk eleksport

Energiø Bornholm får 3 GW havvind, hvoraf 1,2 GW går som DC-sø-kabel til Sjælland og 2 GW direkte til Tyskland. Mere end halvdelen af kapaciteten eksporteres altså til Tyskland fra dag ét. Det forstærkede danske transmissionsnet er en del af det europæiske marked. Strømmen sælges til den højest bydende, ikke nødvendigvis til danske husholdninger.

Vattenfall ejer Kriegers Flak-vindparken (600 MW), og Kriegers Flak Combined Grid Solution, en hybrid mellem 50Hertz (Tyskland) og Energinet, tillader at strømmen sendes både til Tyskland og Danmark afhængigt af pris og vind. Borgerne på Sydsjælland mister værdi på ejendomme; aftagerne sidder i Hamborg, Berlin og Stockholm.

d) Femern-tunnellen: næste regningsbøjle

Femern Bælt-tunnellen åbner 2031 og elektrificeres af en separat transformerstation leveret af Elecnor (ES) til 300 mio. kr. Selvom den ikke direkte forsynes via det nye elnet på Sydsjælland, er Femern-elektrificeringen, den forsinkede Banedanmarks-elektrificering Ringsted-Rødby, og det nye regionale elnet del af samme regionale industribølge, som borgerne ikke har direkte gevinst af, men hvis omkostninger lander på elregningen.

e) Solcelle- og vind-eksport ud af regionen

Lolland, Falster og Sydsjælland står for cirka en tredjedel af Danmarks solcelle-park-ansøgninger. Kommunale planer på Lolland-Falster omfatter projekter svarende til over 200.000 husholdningers årsforbrug. Energinet siger selv: "Meget transporteres til København eller udlandet". Med andre ord: regionen bliver el-leverandør for andre. Det sker uden at det lokale elforbrug stiger tilsvarende, og uden at regionen får industrielle aftagere af samme størrelsesorden som Microsoft har på Østsjælland.

4. Datacenter-pres på det danske elnet (dokumenteret)

Den politiske aftale om hurtigere netforstærkning er ikke bare "grøn omstilling". Det er konkret datacenter-drevet:

Microsoft investerer 20 mia. kr. i Danmark 2023-2027, men borgerne betaler 5 mia. kr. i transmissions-anlæg. Forholdet 4:1 er ikke tilfældigt: privat kapital følger offentlig infrastruktur.

5. Entreprenører der profiterer på selve anlægget

Anlægskontrakter er ikke alle offentligt afgjort i maj 2026, men vinderne af relaterede kontrakter er kendt:

Aktør Land Kontrakt
MT Højgaard Danmark DK 250 mio. kr. AC Lindehøj-stations-bygninger
NKT DK Sø-kabel Bornholm-Sjælland (flere milliarder)
Prysmian IT Tidligere Viking Link-leverandør (1,1 mia. EUR rammeaftale)
Elecnor ES 300 mio. kr. Femern-transformerstation

Konsulent-firmaerne (typisk store rådgivnings-huse) på VVM og projektering for Nyt elnet Sydsjælland er ikke navngivne i offentlige kilder, men dette er typisk en post på 200-500 mio. kr. ud af det samlede budget.

6. EU og forsyningssikkerhed: den udvendige begrundelse

Selve Nyt elnet Sydsjælland har ingen dokumenteret CEF-finansiering fra EU. Det er rent dansk-finansieret. EU's PCI-status er knyttet til Energiø Bornholm og North Sea Wind Power Hub. Ikke til selve transmissionsnettet gennem Sydsjælland. Argumentet om "EU-pres" og "europæisk forsyningssikkerhed" anvendes politisk, men de konkrete EU-tildelinger i 2024 (1,25 mia. EUR til 41 projekter) gik ikke til projektet.

7. Lokal kritik der ignoreres, og en linjeføring der gør det værre

Den oprindelige linjeføring havde 210 ejendomme med luftledning indenfor 200 m. Efter "lokal kritik" og en politisk aftale i februar 2026 om at flytte linjeføringen tættere på Sydmotorvejen er tallet nu 291 ejendomme. Energinets svar på lokal kritik ramte altså flere borgere, ikke færre.

Vordingborg, Næstved og Faxe kommuner har officielt skrevet til klimaministeren og krævet jordkabling i stedet for 44 meter høje master. Energinet afviser jordkabling som "uforsvarligt", hovedsageligt pga. omkostninger, ikke teknisk umuligt. I 2024 modtog Energinet 125 borger-henvendelser om linjeføringen.

Dialogmøderne blev holdt 1.-2. juni 2026 i Fladså Hallen og Haslev Hallerne. Fristen for skriftlige bemærkninger udløb 26. juni 2026; Energinet oplyser at have modtaget over 250 bemærkninger og forventer at præsentere det endelige forslag til linjeføring i september 2026.

8. Hvad du IKKE finder i officielle udmeldinger

9. Ofte stillede spørgsmål

Bygger AWS et datacenter på Sjælland?

Nej. Amazon har offentligt afvist datacenter-planer i Danmark. AWS bygger en mindre "Local Zone" i København, ikke hyperscale.

Bygger Google på Sjælland?

Nej. Google fokuserer fortsat på Fredericia (Jylland) med yderligere areal-erhvervelse i Taulov.

Flytter Apple til Sjælland?

Nej. Apple udvider Foulum/Viborg-anlægget fra 2026.

Hvad hedder projektet officielt?

"MAJ26" er en intern arbejdskode der bruges i denne app. Energinet og KEFM bruger det officielle navn "Nyt elnet Sydsjælland, Lolland og Falster" i lodsejerbreve og pressemeddelelser. Brug det officielle navn ved al kontakt med myndigheder.

Bemærk: Denne side er en kritisk granskning og argumenterer for en bestemt læsning af materialet. Alle tal og citater er dokumenteret i kildelisten nederst. Hvis du foretrækker en faktuel gennemgang uden vinkling, læs den neutrale variant af samme materiale →.

10. Kilder

Ansvarsfraskrivelse: Denne side er en kritisk gennemgang sammenstillet med AI-assistance fra de kilder der står i listen ovenfor. Tal og citater er dokumenteret, men der gives ingen garanti for korrekt fortolkning eller fuldstændighed. Indholdet er ikke juridisk eller politisk rådgivning, men en oplysningsindsats om offentlige prioriteringer. Brug af informationen sker på eget ansvar; udgiveren af appen er ikke ansvarlig for konsekvenser. Sidst verificeret: 2026-05-15.