Denne side dokumenterer præcist hvordan appen beregner afstande, så resultatet kan verificeres mod Energinets eget materiale og Grundlovens § 73.
Den røde sammenhængende linje midt i anlægget, præcis som Energinet har
offentliggjort den i lag Planlagt luftledning - nyt forslag.
Hentes direkte fra Energinets ArcGIS-tjeneste, vi ændrer ikke ét punkt.
De yderste strømførende ledere på en luftledning. Energinets standard konvention: 15 meter perpendikulært på hver side af centerlinjen. Det vil sige: ved at trække en linje vinkelret på centerlinjen og gå 15 m ud, lander du på yderste fase.
Området direkte under ledningerne, strækningen mellem de to yderste faser. Total bredde = 30 m (15 m på hver side af centerlinjen). Vi kaldte denne zone "twilight-zonen" tidligere; den officielle term i kommuneplan-sprog og Magnetfeltudvalgets dokumenter er "ledningsbæltet". Det er en geometrisk afgrænsning, IKKE en sundhedszone (sundheds-aspektet håndteres af 200 m-forsigtighedszonen) og IKKE en juridisk kategori (jura af 80-meter korridoren).
Magnetfeltudvalget skelner skarpt mellem to feltkomponenter under luftledningen. Elektriske felter omkring 400 kV- ledninger kan i visse tilfælde forstyrre ÆLDRE pacemakere (pre-2000) , typisk ved at få dem til at skifte pacing-mode; det normaliseres når man forlader feltet. Magnetfelter fra højspændingsledninger er ifølge MFU af en størrelsesorden der IKKE kan forstyrre moderne pacemakere. Bærere af ældre pacemakere bør konsultere læge før længere ophold direkte under ledningen.
Andre dokumenterede effekter (uddrag): Robotplæneklippere med boundary-wire kan miste signalet, bekræftet af bl.a. Husqvarnas egen fejlsøgning. Ældre høreapparater med T-spole kan i visse tilfælde fange 50 Hz-brum (anekdotisk, ikke entydigt dokumenteret). Isolerede metalgenstande (drikkekar, udkoblede elhegn) kan oplades elektrostatisk under linjen, løses ved jordforbindelse. FM/DAB+-radio kan få corona-relateret bredbåndsstøj i fugtigt vejr. WiFi (2,4/5 GHz) ligger over corona-spektret og er ikke kendt påvirket. Moderne LCD/OLED- skærme er ikke påvirket. Vildt og jagt: rådyr/krondyr er ikke direkte undersøgt under 400 kV i Danmark; norsk forskning på tamrein viser undvigelse, men generalisering er usikker. Fuglekollisioner med fasetråde er en dokumenteret risiko for større fugle. Læs den fulde gennemgang med kilder på rettigheder-siden.
80 m målt udad fra yderste faseledning til hver side , altså IKKE fra masten/centerlinjen. Boliger inden for denne korridor er potentielt omfattet af ret til totalekspropriation efter Grundlovens § 73. Geometrisk svarer det til 95 m fra centerlinjen (15 m offset til yderste fase + 80 m korridor-bredde).
Bemærk at resultatet kan være negativt, det betyder at punktet (fx et hus-hjørne) ligger inde i ledningsbæltet, dvs. mellem de to yderste faser, direkte under ledningerne. App'en viser dette som "X m INDE i ledningsbæltet" for at gøre det entydigt for brugeren. Vi clamper IKKE til 0.
For et kabel (jordlagt) er der ingen yderste fase-offset, afstanden måles direkte til kablets centerlinje:
Vores beregning:
Dyderfase = 91 − 15 = 76 m
Det er det tal vores app viser i adresselisten og i mål-værktøjet. Hvis Energinet siger 91 m til centerlinjen, siger vi 76 m til yderste fase, eksakt 15 m forskel. Hvis Energinet derimod siger 12 m til centerlinjen, siger vi −3 m = 3 m INDE i ledningsbæltet.
For boliger måler vi fra det nærmeste punkt på husets ydermur (bygnings-perimeter) til den nærmeste yderste fase. Vi sampler hele husets omkreds hver 0,5 m, ikke kun hjørnerne, så lange facader der vender mod ledningen ikke undervurderer afstanden. Det er det punkt på din ejendom hvor anlægget kommer tættest på, og det er det § 73 lægger op til i totalekspropriations-spørgsmålet.
Hvis flere bygninger står på matriklen (fx stuehus + udhus + lade), vælger app'en den største polygon i en 15 m-cluster omkring DAWA-adgangspunktet, typisk hovedhuset, ikke en mindre tilbygning eller driftbygning. GeoDanmark splitter ofte L-formede huse op i flere polygoner, og adgangspunktet lander tit på et lille bislag, derfor vælger vi efter areal i stedet for blot containment. Hvis du ser at app'en peger på den forkerte bygning, skriv til os.
Bygningernes geometri kommer fra GeoDanmark Bygning (LiDAR-afledt, ≤ 10 cm præcision), eller som fallback fra OpenStreetMap's bygningspolygoner. Hvis ingen bygning er registreret på adressen, måler vi fra adressepunktet i stedet, det er typisk lidt længere fra ledningen end huset selv, så afstanden bliver konservativt for lav (= du kan være en smule tættere på end vist).
Den lyseblå zone på kortet markerer "80-meter korridoren" , afstandsgrænsen hvor Energinet er pålagt at tilbyde beboere et standardiseret købstilbud på deres ejendom. Grundlaget er en politisk aftale fra 5. februar 2026 mellem regeringen (S, V, M) og et bredt flertal i Folketinget (SF, LA, K, EL og RV), som klima-, energi- og forsyningsministeren har udmøntet med hjemmel i Elforsyningsloven. Aftalen omfatter eksplicit dette projekt (Nyt elnet Sydsjælland, Lolland og Falster) som ét af de tre besluttede "accelerationsområder" (de to andre 400 kV- strækninger er Aarhus–Aabenraa og Nordjylland). Et købstilbud kan ved totalekspropriation indebære køb af hele ejendommen mod fuldstændig erstatning, jf. Grundlovens § 73. Korridoren går 80 m udad fra yderste fase til hver side, IKKE fra masten/centerlinjen.
Vi tegner zonen som buffer(centerlinje, bufferAfstand + 15 m).
Det betyder den ydre kant af zonen ligger nøjagtigt:
Klikker du på den blå kant med mål-værktøjet, læser den eksakt
bufferAfstand m. Det er bevidst designet sådan: zonen og
mål-værktøjet bruger samme matematik.
De tynde røde linjer som visualiserer "yderste fase (linje)" tegnes
via Turf-bibliotekets lineOffset. På meget krumme stykker af
centerlinjen kan denne tegning afvige få decimeter fra den matematisk
eksakte 15 m-perpendikulær. Det påvirker IKKE distance-tallene
, alle målinger bruger den eksakte formel ovenfor, ikke den tegnede
polylinje.
Hvis du opdager at den stiplede måle-linje stopper et par decimeter før eller efter den røde linje på et meget krumt sted: det er den røde linjes tegning der er den mindste approksimation. Tallet ovenfor er det korrekte.
| Værktøj | Hvad det måler til | Forventet relation |
|---|---|---|
| Energinets eget kort-tool | Centerlinje (midterlinjen) | Vores tal + 15 m |
| Vores adresseliste | Yderste fase fra nærmeste husshjørne | Dcenterlinje − 15 |
| Vores mål-værktøj (klik et sted) | Yderste fase fra klik-punktet | Dcenterlinje − 15 |
| Vores blå 80 m-zone | Punkter præcis 80 m fra yderste fase | = 95 m fra centerlinje |
Distance-beregningen bruger en ækviretangulær projektion på Danmarks bredde (~111 320 m per breddegrad, justeret for længdegrad ved cosinus af bredden). Fejlmarginen er < 0,1 % på liniestykker under 5 km, i praksis under 10 cm ved alle relevante målinger.
Vi henter centerlinjen direkte fra Energinets ArcGIS Feature Server
(Planlag_online_view/FeatureServer/3, filtreret på
projekt-specifikt PROJEKTNAVN) og ændrer den ikke. Hvis Energinet
rykker linjen, opdateres vores app automatisk ved næste indlæsning.
Du måler altid mod den senest publicerede version.
Det forrige forslag (maj 2025, gennem åbent land) ligger i samme
service under PROJEKTNAVN = 'Grønt net Sjæll., Loll. & Falster
Etape 2' og kan tændes som stiplet blå linje under "Planlagt
luftledning — tidligere forslag", så du visuelt kan sammenligne
den nye motorvejs-nære linjeføring med det oprindelige forslag.