Et stort flertal af de berørte borgere, der har ytret sig, ønsker den nye 400 kV-forbindelse, projektet "Nyt elnet Sydsjælland, Lolland og Falster" (Ringsbjerg–Vordingborg), gravet ned i stedet for 44 m høje master. På dialogmødet 1. juni 2026 oplyste Energinet, at det var "teknisk umuligt", og at det "ikke handlede om penge". Begge påstande er forkerte: det er teknisk muligt (Energinet gør det selv flere steder i Danmark), og den reelle forskel er pris og tid, ikke umulighed. Det er kernen i sagen.
På Energinets dialogmøde i Fladså Hallen den 1. juni 2026 oplyste Energinet over for de fremmødte borgere, at en nedgravning var "teknisk umuligt", og at det "ikke handlede om penge".
I Energinets skriftlige materiale lyder det mere afdæmpet: maksimalt ca. 30 % af den samlede længde kan kables "hvis det nye elnet skal køre sikkert og stabilt".
De to udsagn fra mødet modsiger endda hinanden: hvis nedgravning virkelig var teknisk umuligt, ville penge være irrelevant. Sandheden er den modsatte af begge påstande: det er muligt, og de reelle forskelle er pris og tid: kabel er dyrere end luftledning (flere gange pr. km efter offentlige rammetal) og tager længere at levere og anlægge. Det er ikke vores ord alene: da Energistyrelsen i 2018 fik statens egen konsulent (WSP) til at vurdere alternativer til 400 kV-luftledninger, var konklusionen at lange 400 kV-kabler er mulige, men "significantly more expensive" og med leverings- og installationstid der er "far longer".
Muligt, dyrere, langsommere at bygge, præcis de forskelle en åben afvejning skal veje. En pris- og tidsafvejning er fuldt legitim at diskutere åbent, men en påstand om "teknisk umulighed" lukker debatten på et forkert grundlag. Og det er her, det brede politiske forlig fra 26. oktober 2020 bliver afgørende: det fastlagde, at nye 400 kV-forbindelser kabellægges "inden for det teknisk mulige". Under forligets egen målestok er hverken pris eller tid en gyldig grund til at vælge kablet fra, kun dokumenteret umulighed er, og den dokumentation er aldrig fremlagt. Læs om aftalen nedenfor →
Præcision om penge-tallene: Energinets egen business case sammenligner to samlede alternativer (et med mere 220 kV og et med 400 kV-luftledninger) og kalder deres samlede omkostninger "sammenlignelige"; forskellen mellem den valgte kabel-andel (ca. 27 %) og minimumsløsningen inden for det valgte alternativ opgør Energinet selv til ca. 110 mio. kr. af et budget på 5.049 mio. kr. (dok. 23/13259-13), og mindre kabel øger samtidig udgifterne til overtagelse og værditab. Det tal er altså ikke prisen for fuld nedgravning: en fuld kabellægning af 400 kV-strækningen ligger i milliardklassen (eksperter i Sjællandske 18/3-2026: "flere milliarder"; på Vestkystforbindelsen svarede Energinets eget skøn til 1,4-4,2 mia. kr. i merpris for den jyske rute, Folketingssvar EFK spm. 238, 2017/18). Alle vores egne kronetal er indikative, fordi Energinet ikke offentliggør sine priser (se nedenfor).
Energinet nedgraver selv et helt, dobbelt 400 kV-anlæg. Mellem stationerne Landerupgård (Kolding) og Revsing (Vejen) lægger Energinet to 400 kV-kabelsystemer i jorden hele vejen (ca. 26 km), og Energinets egen tekniske analyse konkluderede, at det "kan lægges i jorden". Det er altså Energinet selv, der ved 400 kV fuldt nedgraver et dobbelt system, samtidig med at borgerne her får at vide, at det er "umuligt".
Og Energinet kabellægger også selv 400 kV på Sjælland. Mellem stationerne Hovegård og Ishøj etablerer Energinet ca. 17 km sammenhængende 400 kV-jordkabel (oplyst som under etablering i Energinets egen Q&A, 2018). I København ligger desuden flere 400 kV-jordkabler i forvejen (Ishøj–Avedøre–H.C. Ørsted), hvor det længste sammenhængende stræk er ca. 12 km (Ishøj–Avedøre). "Det kan ikke lade sig gøre her" holder altså ikke, det gøres allerede på Sjælland, og Energinet oplyser endda selv at de sjællandske 400 kV-projekter er nemmere at kable end de jyske (mindre energioverførsel, kortere stræk, kun ét kabel).
Og "vi graver kun ned i tæt befolkede byer" holder heller ikke. Landerupgård–Revsing løber gennem åbent landbrugsland i Jylland, lodsejerne får erstatning for afgrødetab og strukturskade på jorden, præcis som på en mark, ikke i en by. Energinet nedgraver altså 400 kV både i tæt by (København) og i åbent land (Jylland). Det afgørende er længden, ikke befolkningstætheden: ~25 km kan graves ned, en ~150 km luftledning på vestkysten kan ikke (Ingeniøren). Den nye forbindelses ~45 km, delt i 2×22,5 km, ligger i det mulige spænd.
Og det er ikke et japansk særtilfælde. 400 kV (og 380 kV) i jorden er udbredt europæisk praksis. Vi skelner ærligt mellem to teknikker: direkte nedgravet landkabel (plov/gravegrøft, op til ca. 18 m servitut ifølge Energinets egne projektbeskrivelser, som vi foreslår for den nye forbindelse) og tunnel i by (boret bytunnel, en anden og dyrere teknik). Begge findes ved 400 kV, men det er de direkte nedgravede danske eksempler, der er den direkte sammenlignelige præcedens:
| Land & by | Spænding | Metode | Længde | I drift |
|---|---|---|---|---|
| Danmark, Jylland (Landerupgård–Revsing) | 400 kV (dobbelt) | Direkte nedgravet | ~26 km | under etablering |
| Danmark, Sjælland (Hovegård–Ishøj) | 400 kV | Direkte nedgravet | ~17 km | under etablering (Q&A 2018) |
| Danmark, København (Ishøj–Avedøre) | 400 kV | Direkte nedgravet | ~12 km (længste sammenh.) | 2000'erne |
| Holland, Randstad380 (Zuidring + Noordring) | 380 kV | Direkte nedgravet | ~20 km (2 sektioner) | 2013 / 2018 |
| Japan, Tokyo (Shin-Keiyo–Toyosu) | 500 kV (højere end 400) | Tunnel | ~40 km | siden år 2000 |
| England, London Power Tunnels | 400 kV | Tunnel | ~32 km | 2018 |
| Tyskland, Berlin (380 kV-Diagonalen) | 380 kV | Tunnel | sektioner | siden 1998 |
| Spanien, Madrid (Barajas) | 400 kV | Tunnel | 12,7 km | 2004 |
De direkte nedgravede danske eksempler (Landerupgård–Revsing i åbent land, Hovegård–Ishøj og København) er den relevante præcedens for en nedgravning på Sydsjælland. Tunnel-projekterne (Tokyo, London, Berlin, Madrid) viser at 400 kV under jorden er driftsmæssigt helt normalt, men er en dyrere teknik vi ikke foreslår her. Da Spaniens netselskab (Red Eléctrica) byggede Madrid-kablet, bemærkede de selv, at de eneste sammenlignelige 400 kV-jordkabler i Europa på det tidspunkt lå i København og Berlin, deres egne ord. 400 kV i jorden er altså udbredt praksis, også i Danmark. En 400 kV-luftledning er et valg, ikke en teknisk nødvendighed.
Se nedgravnings-forslagene på kortet, med pris og servitut →
Loftet på ca. 30 % er Energinets egen beregning, ikke en uafhængig, strækningsspecifik vurdering. Energinet fremstiller de 30 % som en stabilitetsgrænse, og pointen er netop, at den grænse er Energinets eget tal, som ikke er efterprøvet uafhængigt for denne strækning. Det uvildige TEPCO/Irland-studie (2009) modellerede et sammenhængende 112 km 400 kV-jordkabel som teknisk gennemførligt med kompensering og en mellemstation, men fandt også, at resultaterne er stærkt netstyrke-afhængige: på et svagt net gav de lange stræk alvorlige overspændinger, der kun kunne håndteres med omhyggelig reaktor-kompensering. Det viser præcis vores pointe: længden i sig selv er ikke showstopperen, det er den strækningsspecifikke netstyrke, der afgør hvor meget der kan kables, og den analyse er Energinets at lave og offentliggøre. Anses 45 km for langt i ét stræk, kan man sætte én station på midten → 2×22,5 km, hver delstrækning kortere end de ~26 km, Energinet allerede nedgraver fuldt ved Landerupgård–Revsing.
Et af Energinets argumenter er, at jordkabler skulle være mindre pålidelige. Billedet er mere nuanceret, men taler samlet for kabel:
Samlet set bortfalder den dominerende fejlkilde, vejret, helt ved nedgravning, mod en længere reparationstid i de sjældnere tilfælde.
Vi overdriver ikke: ét langt, sammenhængende 400 kV-vekselstrøms-kabel er reelt en udfordring, fordi lange kabler trækker en stor "ladestrøm" (reaktiv effekt). Et fuldt nedgravet 400 kV-stræk så langt er faktisk ikke bygget før i ét stræk, det længste i drift er Tokyos 500 kV-kabel på ~40 km. Men det er et kendt designforhold, der løses med kompenseringsstationer og sektionering (fx 2×22,5 km med en station på midten), præcis som Energinet selv gør på de strækninger, de nedgraver. Hvor lang hver delstrækning kan være afhænger af netstyrken på netop denne rute, og den strækningsspecifikke analyse er Energinets at lave og offentliggøre. Begrænsningen er altså pris og en konkret netanalyse, ikke teknisk umulighed.
Projektet er politisk fremskyndet, og tidspresset er reelt: der ligger omkring 60 GW nyt forbrug i tilslutningskø mod et dansk maksimalforbrug på cirka 7 GW (Energinets egne tal, marts 2026), nye store tilslutninger er sat på pause med udsigt til 5-10 års ventetid, og Energinets direktør har selv sagt: "Det vigtigste for mig er fremdrift ... vi må ikke tabe momentum" (februar 2026). Den 1. juli 2026 indgik regeringen og et bredt flertal en politisk forståelse om en akutplan for elnettet, fordi "kapaciteten er tæt på at være brugt op flere steder" (regeringen.dk). Men hvad betyder tid for valget mellem master og kabel? Her er, hvad Energinets og statens egne dokumenter viser:
Og så det tal, debatten mangler: i Energinets egen risikovurdering er modstanden mod masterne en større forsinkelsesrisiko end et skifte til kabel. I business casen er borgermodstand mod 400 kV-luftledningen den tungest bogførte eksterne forsinkelsesrisiko: "potentielt op til flere års forsinkelser" med risikoværdi 20 og en vurderet sandsynlighed omkring 50 procent i business casens egen risikomatrice, plus Energinets egen tilføjelse: "Det må forventes, at mitigerende tiltag vil have begrænset effekt". Et krav om mere kabellægning står til "potentielt mere end et års forsinkelse" med risikoværdi 16 og en vurderet sandsynlighed omkring 20 procent (Energinets business case, dok. 23/13259-13, afsnit 5.3.8-5.3.9 og Figur 7). Begge tal er risikoscenarier, ikke en gennemregnet tidsplan, og et kursskifte har sin egen tidspris i omprojektering og kabel-leveringstid. Men modstanden er ikke længere hypotetisk: den har allerede udløst en omprojektering fra maj 2025 til maj 2026 (Energinets egen nyhed, 7. maj 2026), over 250 bemærkninger i den netop afsluttede bemærkningsrunde (Energinet, 1. juli 2026) og tre kommuners krav om nedgravning (TV2 ØST, 17. juni 2026). Ingen har offentliggjort en beregning af, hvilken løsning der er hurtigst herfra, og før den findes, kan tidshensynet ikke uden videre bruges som argument mod nedgravning.
Til den samlede tidsdebat hører tre ting mere. Energinets business case opgør selv 1-2 års forsinkelse til en reduktion af de samfundsøkonomiske nettogevinster på cirka 140-280 mio. kr. (anlægsbudgettet er 5.049 mio. kr.) og kalder resultatet "robust over for større forsinkelser". Energinet har selv oplyst at have været "meget påpasselige med at undgå overinvestering i elnettet igennem mange år" (EnergiWatch, maj 2026). Og Rigsrevisionen har opgjort, at cirka 70 % af Energinets anlægsprojekter er forsinkede (beretning nr. 12/2025, tallet gælder forsinkelser, ikke budget). Det åbne spørgsmål står tilbage: bliver tidsargumentet mere selvopfyldende, jo længere beslutningen om nedgravning udskydes?
Her bliver det principielt. Et bredt politisk forlig fra 26. oktober 2020 fastlagde princippet om "teknisk mulig kabellægning af nye 400 kV-net og fuld kabellægning af nærliggende 132-150 kV-luftledninger" (tillægsaftale om kabellægning). Forligspartierne var Socialdemokratiet (i regering), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Det er en politisk aftale, ikke en lov, der kræver nedgravning, men selve målestokken er forligets egen, kabling hvor det er teknisk muligt.
Og aftalen er ikke en fremmed fortid, den er beslutningstagernes egen. Tre af de fire partier i dagens regering (Mette Frederiksen III, tiltrådt 3. juni 2026: Socialdemokratiet, Moderaterne, SF og Radikale Venstre) var selv forligsparter i 2020, og klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa kommer fra Radikale Venstre, et af forligspartierne. Seks af de syv forligspartier (alle undtagen Dansk Folkeparti) står desuden bag februar 2026-aftalen om accelerationsområderne, som netop dette projekt er en del af. De partier, der skal godkende den endelige linjeføring, er med andre ord i vidt omfang de samme, som selv satte "teknisk muligt"-målestokken.
Og når nedgravning ér teknisk muligt, hvad Energinets eget Landerupgård-anlæg og resten af Europa dokumenterer, så er der reelt kun én ting tilbage, der står mellem borgerne og et jordkabel: Energinets egen påstand om, at det "ikke er teknisk muligt" netop her. Holder den påstand ikke, peger Folketingets eget kriterium mod kabel. Bemærk logikken i aftalens eget kriterium: under "inden for det teknisk mulige" er hverken pris eller tid en gyldig fravalgsgrund, kun dokumenteret umulighed er, og den strækningsspecifikke analyse er aldrig fremlagt. Energinet anerkender selv pålægget i sin business case og kabellægger i forlængelse af dette projekt op til ca. 28 km 400 kV-kabel i etape 1 (Ringsbjerg-området, business case dok. 23/13259-13, afsnit 4.1.2).
Og det handler ikke kun om teknik, men om grundlaget for beslutningen. En så vidtgående afgørelse, med master, ekspropriationer og for nogle en totalekspropriation af hjemmet, bør hvile på et korrekt og uafhængigt undersøgt grundlag. I stedet hviler den på Energinets egen påstand om "teknisk umuligt". Den påstand er ikke efterprøvet uafhængigt for netop denne strækning, og den modsiges af Energinets egne projekter. Vi kræver ikke, at en domstol vælger teknik for Energinet. Vi kræver to ting: at den myndighed, der godkender linjeføringen (miljøvurderingen) og gennemfører ekspropriationen (Ekspropriationskommissionen), har et tilstrækkeligt og korrekt oplyst grundlag (officialprincippet), herunder en uafhængig efterprøvning af "30 %-umuligt", før den træffer en så indgribende afgørelse, og at det mindst indgribende middel vælges (proportionalitet). Når nedgravning er teknisk mulig, er det værd at spørge, om en luftledning overhovedet er nødvendig.
Derfor er det afgørende, at grundlaget for "umuligt" bliver efterprøvet uafhængigt og strækningsspecifikt, ikke blot oplyst af Energinet selv. Alle kilder nedenfor er offentligt tilgængelige, og vi opfordrer borgere, presse og myndigheder til selv at efterprøve dem.
Et gennemgående problem er, at Energinet ikke offentliggør priser på stationer eller nedgravning i de projekter, vi har gennemgået. Hverken projektbeskrivelsen for Landerupgård-Revsing, Vestkysten-materialet eller projektsiden for denne forbindelse indeholder ét eneste kronebeløb for en kompenseringsstation, en overgangsstation eller et kabel pr. km. Tallene i nabocheckets pris-sammenligning er derfor vores egne indikative skøn, netop fordi de officielle tal ikke er gjort tilgængelige.
Energinet er statsejet og offentligretligt reguleret og dermed omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Efter officialprincippet skal grundlaget for myndighedens afgørelse om et så indgribende indgreb, med master, ekspropriationer og for nogle en totalekspropriation af hjemmet, være oplyst tilstrækkeligt og korrekt. Prisen og netstyrke-analysen er en central del af det grundlag.
Uden de tal kan hverken politikere eller berørte borgere vurdere, hvor meget dyrere nedgravning reelt er, eller efterprøve påstanden om "teknisk umuligt". Et beslutningsgrundlag, der mangler prisen på det, man vælger fra, er ikke et fuldt grundlag. Disse oplysninger bør være offentligt tilgængelige for både Folketinget og de borgere, afgørelsen rammer.
Hvor kommer pris-skønnene fra? Fordi Energinet ikke offentliggør tal, er stationspriserne i nabochecket indikative skøn. Det eneste offentligt tilgængelige per-enhed-grundlag, vi har kunnet finde, er et britisk transmissions-omkostningsstudie (IET / Parsons Brinckerhoff, 2012), der prissætter en 400 kV shunt-reaktor (200 MVAr) til ca. £5,8 mio. i 2012-priser. Det er reaktoren alene, en hel kompenseringsstation er dyrere, og tallet kan ikke overføres 1:1 til danske 2026-kroner. Vi sætter derfor indikativt en kompenseringsstation til ~150 mio. kr. og en overgangsstation (jord↔luft) til ~100 mio. kr., placeret efter deres indbyrdes størrelsesorden (overgangsstation < kompenseringsstation < koblingsstation, jf. Energinets egen anlægsstruktur). Det er rammetal, ikke Energinet-priser, og bør erstattes af Energinets egne tal, hvis de offentliggøres.
Nedgravning er ikke kun naboernes sag. De hensyn, beslutningen skal veje, peger i praksis samme vej:
Det er ikke et løfte om, at nedgravning er gratis eller hurtigst: kablet er dyrere, og et kursskifte har sin egen tidspris i omprojektering og kabel-leveringstid. Men når så mange hensyn kan pege samme vej, fortjener spørgsmålet en reel beregning, før linjeføringen lægges endeligt fast.
Nedgravning af 400 kV er teknisk muligt og udbredt praksis, bevist af Energinets eget dobbelte Landerupgård-anlæg og af international drift. Energinets påstand om "teknisk umulighed" er forkert, og påstanden om at det "ikke handler om penge" er det også: det handler netop om penge og prioritering, og den afvejning skal føres åbent, ikke lukkes med en forkert teknisk påstand.
Vi opfordrer Energinet til at fremlægge den uafhængige, strækningsspecifikke beregning bag 30 %-loftet, herunder netstyrken på Sydsjælland og den konkrete prisforskel kabel vs. luft. Og hvis tid er et hensyn: fremlæg en tidsplan-sammenligning mellem mere kabellægning og fortsat luftledning under den nuværende, dokumenterede modstand. Den beregning findes ikke i det offentliggjorte materiale, og den bør ligge på bordet, inden det endelige forslag lægges fast i september. Læs om dine rettigheder som nabo →
Fristen for bemærkninger udløb 26. juni 2026, men sagen er ikke afgjort. Energinet behandler over 250 indkomne bemærkninger, forventer at præsentere det endelige forslag til linjeføringen i september 2026 ved informationsmøder og forelægger det for aftalekredsen i Folketinget bag netfremskyndelsesområderne. Den 1. juli 2026 gentog Energinet afvisningen af fuld kabellægning: mange ønsker kabler i jorden, men "af tekniske hensyn kan vi desværre ikke imødekomme de ønsker" (hovedprojektleder Oddleif Nielsen). Netop derfor er kravet om en uafhængig, strækningsspecifik vurdering stadig centralt: gentag det ved informationsmøderne, ved lodsejermødet og i de kommende offentlige høringer (områdebekendtgørelse og landsplandirektiv). Nabotjek samler stadig et udkast ud fra din adresse, med dokumentationen fra denne side. Åbn Nabotjek og forbered dit næste svar → (sådan gør du). Se hele processen trin for trin →